Hvad er angst?
Angst kan være frygt, men er hyppigere uro, ængstelse og bekymring. Angst er kroppens svar på stressfulde problemer og forekommer almindeligt og naturligt blandt os alle.
Nogle almindelige bemærkninger om angst:
Stress i dagligdagen kan påvirke os alle. Som samvittighedsfulde mennesker føler vi os stressede af det, vi ikke gør ordentligt, eller det, vi ikke når. Dagligdags problemer og vor omgang med andre mennesker kan undertiden medvirke til udvikling af angstsymptomer. Oplevelse af utilstrækkelighed giver også angst. Sygdomme giver ofte anledning til ængstelse og uro.
Angst og de symptomer der er knyttet hertil, er så stærke at de helt optager vores bevidsthed og forhindrer os i at huske og koncentrere os om mere nærværende ting eller samvær med andre mennesker. Ængstelige mennesker isolerer sig derfor ofte og undgår kontakten med familie og venner.
Både kropslige og psykiske symptomer kan forekomme. I det efterfølgende gennemgås nogle af de almindeligst forekommende symptomer.
Hvilke kropslige symptomer hører med til angst?
Kroppens reaktion på denne angst giver mange symptomer som advarselssignaler om, at noget galt er på færde.
De almindeligst forekommende symptomer skyldes vort adrenalin, et naturligt forekommende hormon der sædvanligvis bereder os til kamp eller flugt i farefulde situationer.
1) Hjertebanken, pres i brystet, åndenød, lufthunger, eventuelt smerter og trykken i brystet er dette hormons direkte virkning på kroppen. Udfald af enkelte hjerteslag er en anden virkning af adrenalinet. Det kan føles som hjertestop, stikken eller boren i brystet.
2) Forøget åndedræt følger ofte med hjertesymptomerne. Herved opstår en overiltning af kroppen og hjernen. Denne giver i sig selv anledning til: Svaghedsfornemmelse i arme og ben, fornemmelse af besvimelse, svimmelhed og snurrende fornemmelser i ansigtet, armene og benene.
3) Kvalme, opkastninger, pressen i halsen, fornemmelse af klump i svælget, synkebesvær og ændret stemmeføring kan ligeledes være en følge af overiltning og/eller adrenalinets effekt på kroppen. Samme oplevelse kan man have efter en kraftig overanstrengelse ved løb eller sport.
4) Kvalme kan også forekomme. Denne kan stamme fra maven eller fra overiltningen. Rumlen, luft i maven, ømhed i maven, diarre og forøget vandladningstrang hører også til blandt de nervøse symptomer.
5) Svedeture, rystelser og muskulære spændinger, især med hovedpine og arm- og bensmerter, er symptomer mange kan nikke genkendende til.
6) Angst kan give anledning til symptomer fra næsten fra alle vore indre organer. Det er nødvendigt at understrege at symptomerne er UFARLIGE – de er alle led i nervøsitet! Alle mennesker har haft større eller mindre ængstelse eller bekymring med få, lette gener, eller måske enkelte sværere symptomer. Årsagen til symptomerne ligger altså i vor psykiske reaktionsmåde på dagligdagens stress og problemer. For at få ro i sindet bør man derfor fortælle sin læge om symptomet og blive bekræftet i formodningen om nervøsitet og stress, og afkræftet i forestillingen om alvorligere lidelser.
Hvilke psykiske symptomer hører med til angst?
Psykisk angst er først og fremmest en almen ængstelse, en fornemmelse af,at noget skæbnesvangert skal ske, en frygt for sygdom, død, ødelæggelse og/eller for at miste forstanden; en anspændthed og en bekymring for alt ondt – uden at man nødvendigvis kan finde årsag hertil i det ydre liv. Ængstelsen kan blive så stærk at den føles uudholdelig. Til denne ængstelse hører almindeligvis spekulationer og søvnløshed, hvor hele natten kan gå med ulidelige forestillinger om fremtiden. Søvnmangelen gør angsten værre og giver ekstra styrke til tankerne om, at det drejer sig om svær sygdom.
Behandling at angst og ledsagesymptomer:
Det er allerede fastslået, at symptomerne er totalt ufarlige. De fører ikke til at man dør, bliver kronisk syg eller mister sin forstand. Symptomerne er advarselstegn på stressfulde begivenheder. Den slags begivenheder svinger meget, hvorfor også symptomerne kan svinge. Ofte er der tale om en overgang, hvorefter symptomerne helt forsvinder uden behandling.
Nogle personer er mere følsomme for problemers opståen og får derfor jævnligt tilbagevendende angstsymptomer (anfald) og almen ængstelse. Denne personligheds-sammensætning kan bearbejdes ved samtaler, såkaldt psykoterapi, eller ved gruppebehandling efter psykoterapeutiske retningslinier. I de senere år er alternative behandlingstilbud dukket op rundt omkring i samfundet. Muskulære og fysiurgiske trænings-programmer (gymnastik, motion, luftvejsøvelser m.v.) synes også at kunne hjælpe nogle enkelte personer.
Angstdæmpende og søvngivende nervemedicin er meget brugt. Rigtigt brugt kan angsten og ledsagesymptomer dæmpes betydeligt, men sjældent helt. Det skyldes at problemerne ikke er fjernet ved medicinens hjælp. Ofte kommer der en pause i symptomerne. Det bedrer personens mulighed for at arbejde med sine problemer og med sig selv. Medicin skal være en midlertidig hjælp! Søvnen kan ligeledes bedres betydeligt, men også her gælder de samme forhold, at sovemedicin kun skal gives for en kortere periode af gangen.
Angst kan i enkelte tilfælde være ledsagesymptom til andre psykiske lidelser, herunder depression. Depression kan behandles med passende medicin afhængig af hovedlidelsen. Lægen vil kunne hjælpe eller henvise til psykiater som så kan vurdere situationen.