Kostråd ved overvægt

Lav en madplan – og hold den

Lav en madplan for en uge af gangen, find opskrifter frem til aftensmad, og tag stilling til hvad du og familien skal have til morgenmad og frokost hele ugen (det behøver jo ikke at være det samme hver dag)

Køb ind efter indkøbsseddel

Lav en indkøbsliste ud fra ugen madplan. Lad være med at købe noget som ikke står på din liste. Læs varedeklarationerne, og vælg konsekvent magert kød og pålæg, fx. “Den Grønne Slagter”.

Lav en madpakke til frokost hver dag

Du bliver alligevel sulten, og maden i kantinen/hos bageren/hos slagteren er ofte for fedtholdig.

Til frokost kan du spise rigeligt med brød i tykke skiver samt magert pålæg og gulerød/agurk/tomat o.l. Undlad fedtstof på brød samt traditionelt kødpålæg, da almindelig leverpostej, spegepølse og ost m.m. har et højt fedtindhold.

De 7 kostråd

Spis meget brød og gryn

Spis frugt og mange grøntsager hver dag

Spis kartofler, ris eller pasta hver dag

Spis ofte fisk og fiskepålæg – vælg forskellige slags

Vælg mælkeprodukter og ost med lavt fedtindhold

Vælg kød og pålæg med lavt fedtindhold

Brug kun lidt smør, margarine og olie