Prøven skal være friskladt
Urinprøven skal være friskladt, evt. kan den tages på klinikkens toilet umiddelbart forud for undersøgelsen hos lægen.
Hvis urinprøven er taget hjemmefra bør den opbevares i køleskab, hvis der går mere end 1 time før prøven kan undersøges hos lægen.
Remedier
Sterilt urinprøveglas og prøve-kop.
Gamle medicinglas og lignende kan ikke anvendes!
Prøvetagning
Brug vådservietten til at afvaske området omkring urinrøret et par gange.
Når urinen lades føres den hvide “kop” ind i strålen og fyldes halvt. Prøveglasset fyldes halvt og lukkes med proppen.
Til sidst udfyldes navnemærkaten med navn og CPR-nummer og klæbes på prøveglasset.